Ring 48 24 08 00
Send e-mail hotel@hotelhillerod.dk

I hjertet af Kongernes Nordsjælland​

Parforcejagt

Se præsentationsvideo om Nordsjælland:

I Hillerød er historien levende​

Hillerød er historiefortællingens by. Her er konger og kultur. Parforcejagt og pauser. Handelsliv og hemmelige stier. Her kan du blive ligeså åndeløs af en tur i skoven som af synet af Frederiksborg Slot og de smukke haver.

I Hillerød kan du kort sagt nyde og fordybe dig i livet. Du kan gøre det, mens du er tæt på historiens vingesus, naturens skønhed og et stærkt fællesskab – og tæt på alt, regionen ellers har at byde på.

Det er derfor, at Hillerød er hjertet i Nordsjælland.

Se præsentationsvideo om Nordsjælland.

Det sker i Hillerød

Samlet guide til kultur, musik, teater og udstillinger.

Kan være en inspiration og en hjælp til dig, som ønsker en kulturrig oplevelse i det skønne Nordsjælland.

Se blandt andet

Royal Stage / FrederiksborgCentret​

Royal Stage er Nordsjællands største multihus. Her er plads til kursus og konferencer, udstillinger, koncerter, teater og fester.

8800 m2 faciliteter til sport og events.

Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot er et mesterværk i dansk renæssance-arkitektur bygget i begyndelsen af 1600-tallet af Christian 4. 

Du kan leve dig ind i livet på slottet, som var du prinsesse, ridder, tjener eller kongen selv. For her er fyldt med møbler og rekvisitter, som gør det til et hjem, du kan indtage i timevis.

Overfor slottet ligger Barokhaven, der oprindeligt blev anlagt af Frederik 4. i 1720´erne og genskabt i 1996. Haven består af en romantisk landskabshave og bl.a. Frederik 2. lille Badstueslot.