+45 4824 0800hotel@hotelhillerod.dk
daen

UNESCO verdensarv

Af enestående universel betydning
Den 4. juli 2015 blev Jægersborg Dyrehave og Hegn, Store Dyrehave og den sydlige del af Gribskov optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Årsagen var formen på det jagtvejsystem, som blev anlagt i 1680′erne, da Christian V besluttede også at drive parforcejagt udenfor den åbne Jægersborg Dyrehave. Der er ca. 125 km af jagtveje i de skove, som kom på UNESCOs verdensarvsliste. Ligesom andre steder i Europa danner vejene stjerner i skovene {Fig. A), men de er forbundet af et regelmæssigt kvadratnet af veje {Fig. E). Så stringent havde ingen andre lavet det. Normen var et spindelvæv af ‘runde veje’, som man senere ofte tilskrev den franske arkitekt Le Notre {Fig. C). Desuden fik vejene numre, ikke navne, hvilket gjorde det lettere at finde rundt, især for fremmede diplomater.
Fordelen ved et kvadratnet af veje, hvor stjernevejene danner diagonaler, er dels, at der altid er kort vej til den nærmeste stjerne, dels, at skoven kan underopdeles regelmæssigt i det uendelige. Geometri og matematik gjorde altså jagtlandskabet funktionelt overlegent sammenlignet med dets forbilleder andre steder i Europa. Desuden havde designet en symbolsk funktion, for man så den enevældige konge som Guds repræsentant på jorden, og matematik som det højeste udtryk for Guds fornuft. Descartes’ geometri er ligefrem blevet kaldt “nøglen til hele den franske barok”, og hans koordinatsystem en magisk trylleformular, mennesket ville bruge til at underlægge sig virkeligheden. Christian V viste sig altså som en enevældig hersker, der ved hjælp af geometri og matematik kunne ordne og styre selv den kaotiske natur. En stor konge i Europa.
Enevældens parforcejagt
Danmarks konger dyrkede parforcejagt fra 1670 til 1777. Under en parforcejagt forfulgte ryttere med hunde et udvalgt dyr, oftest en stor kronhjort, til den ikke kunne løbe længere, d.v.s. 2-3 timer. Når hundene havde “stillet” dyret, dræbte kongen eller en æresgæst det med et kort sværd, en hirschfænger, eller et spyd.
Hallalli i vandet. Gouache af J.J. Bruun ca. 1750. Privateje.

Den imponerede jagt var et voldsomt magtudtryk og blev i 16-1800-tallet brugt som sådant af Europas enevældige herskere. De indrettede også skove til jagten. Før dannede jagtveje tit kvadratnet {Fig. B), men fra 1500-tallet blev de franske ‘stjerner’ {Fig. A) toneangivende i Europa. ‘Stjernen’ den plads, hvor otte veje, som delte skoven i afdelinger, mødtes, var en ideel scene for jagtens kulmination. På vejene kunne jægerne komme hurtigt frem uden at ride igennem sumpe og buske. Fra stjernerne var der et godt overblik over skoven, og her kunne reserver af heste og hunde vente på at blive sat ind. Under jagten kunne kongen også vente i en jagtpavillon, der ofte blev placeret lige midt i stjernen {Fig. D). I Jægersborg Dyrehave var det først Hubertushuset, og fra 1735 Eremitageslottet.